BALLERUP & OMEGNS MOTORKLUB

DASU logo
DIF

Powered by CRP Support

 

Har du besluttet dig til at starte med at køre motorløb, kan vi hjælpe dig i gang.

I Ballerup & Omegns Motorklub deltager vi i de hurtige discipliner inden for vejsporten: KlubRally, KlubRally-Sprint, Rally-Sprint og Rally.

Som begynder i motorsport – med Rally som det endelige mål – skal du starte med at køre KLUB RALLY.

Hvad er Klub Rally

Klub Rally er den første type løb du kan køre. Et løb består af et antal hastighedsprøver, som typisk køres på mindre industriarealer.

Prøverne bygges op ved hjælp af kegler og skal gennemkøres på en bestemt måde efter en skitse. Hurtigste deltager vinder.

Klub Rally køres med to mand i bilen (jeres egen bil) og er tilrettelagt således, at der er et rimeligt samspil mellem førerens kørefærdigheder og 2.kørerens evne til at dirigere holdet den rigtige vej rundt. Teamwork er en vigtig faktor.

Hvor og hvornår foregår det

Klub Rally afholdes jævnligt af de lokale motorklubber overalt i hele landet. Løbene køres i weekend’er, mest på søndage.

Hvordan kommer du i gang

Først skal du gennemgå et kursus bestående og teori og praksis. Derefter kan man deltage i 2 små kursusløb. Disse kurser og kursusløb afholdes efter behov, men der er altid kurser i begyndelsen af sæsonen – februar/marts. Udgifterne til kursus er meget, meget rimelige. Efter endt kursus udstedes et såkaldt ”scorekort”, som giver ret til at indløse en licens og køre rigtige løb.

Du kan altid kontakte Gert Mortensen for nærmere info om kommende kurser
på tlf. 2620 0174.

Hvilke krav stilles der ellers

Et medlemskab af en motorklub og en licens. Man starter med en D-licens (debutant) eller en klubrally-licens (R3)

Krav til personlig udrustning

Der stilles kun krav om en godkendt styrthjelm.

Krav til køretøjet

Bilen skal som minimum udrustes med en almindelig nødhjælpspakke, almindelige sikkerhedsseler, advarselstrekant, samt en ildslukker.

Der stilles derimod ikke krav om bur eller styrtbøjle.

Hvad koster det

Et medlemskab af BOM (incl. DASU) koster 770 kr. om året/610,00 kr. hvis du er under 25. Er du under 18 år koster dit medlemskab kun 450 kr. Alle tre typer medlemskab indeholder også den grundlicens, som skal bruges til at køre klubrally, samt være 2.kører/Co-driver. Som medlem modtager du Autosport (DASUs medlemsblad), og er dækket af DASUs forsikringer, når du kører løb.

Herudover skal der betales et startgebyr pr. løb som I deltager i pr. bil.

 

Er du bidt af rally

Måske er du bidt af rally, men har ikke selv mulighed for at være aktiv udøver lige nu, så husk at du kan komme tæt på sporten via et medlemskab i en motorklub. Der er altid brug for en hjælpende hånd eller måske er der en klubkammerat, der har brug for en andenkører.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i BOM!